H.C. Andersen (1855): Historien om Klods-Hans

Der var engang en herremand med tre sønner. De to ældste var kloge og lærde – den ene kunne hele det latinske leksikon, den anden kendte alle regler og artikler i byen. Da kongedatteren bekendtgjorde, at hun ville gifte sig med den, der kunne tale bedst for sig, red de to brødre straks afsted på flotte heste.

Den yngste bror, Klods-Hans, var derimod ikke lærdomsrig. Han fik ingen hest, så han satte sig i stedet op på sin ged og red afsted. På vejen samlede han en død krage, en gammel træsko og noget mudder – ting han besluttede at give prinsessen.

Ved slottet stod frierne på række, men da de lærde brødre trådte frem, gik det galt. Prinsessen stillede skarpe spørgsmål, og brødrene kunne ikke svare morsomt eller kvikt. Hun afviste dem med et ”Dur ikke!”

Så kom Klods-Hans ridende ind på sin ged. Han spøgte, lavede sjov og brugte sine mærkelige fund til at svare prinsessen med: kragen kunne steges i træskoen, og mudderet kunne bruges som sovs. Prinsessen lo og blev imponeret – han var både kvik, modig og anderledes.

”Ham vil jeg have!” sagde hun. Og sådan blev Klods-Hans konge, fik prinsessen og endte på tronen – alt sammen fordi han turde være sig selv.

Kilde: Klods-Hans - H.C. Andersen