Fyrtøjet

H.C. Andersen (1835)

En soldat kom marcherende hjem fra krigen. På vejen mødte han en heks, som bad ham hente et gammelt fyrtøj fra et hult træ. Til gengæld kunne han tage så mange penge, han ville. Inde i træet sad tre frygtelige hunde – én med øjne som tekopper, én med øjne som møllehjul og én med øjne så store som Rundetårn – men med heksens forklæde kunne soldaten uskadeliggøre dem og tage kisterne fulde af kobber, sølv og guld.

Han kom op med lommerne fulde af rigdom, men da heksen nægtede at fortælle, hvad hun ville med fyrtøjet, huggede han hovedet af hende og tog det med.

Snart levede soldaten som en rig herre i byen, men han hørte om en prinsesse, som var spærret inde i et kobberslot, fordi det var spået, hun skulle gifte sig med en simpel soldat. Nysgerrig slog han ild med fyrtøjet – og til sin overraskelse kom hundene! De kunne opfylde alle hans ønsker, og snart fik han lov at se prinsessen i al hemmelighed.

Men kongen og dronningen opdagede det, og soldaten blev dømt til døden. På skafottet bad han om at ryge en sidste pibe – og slog ild på fyrtøjet. Da dukkede alle tre hunde op, væltede dommere, råd og selv kongen og dronningen omkuld.

Folket råbte: ”Soldaten skal være vores konge!” Og sådan fik han både kronen og den smukke prinsesse. Brylluppet varede i otte dage, og hundene sad med til bords – med deres store, mærkelige øjne.

Kilde: https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/fyrtojet